Share
RSS
26 september 2011 Af Anne-Louise Thon Schur
Partner i Allinfact
Kategori:
Kommentarer (4)
Kommenter artikel
BOP og Afrika – gang i de økonomiske hjul
Vi har lige rejst 110 millioner til Afrika NU! Nødhjælp og udviklingshjælp skal ikke forveksles, for naturligvis skal vi hjælpe mennesker i nød. Forskellen på en tsunami og en tørke er, at tsunamien kan man ikke se komme, men en tørke kommer ikke som en overraskelse. Selvom man kan forberede sig på en tørke, så ender store dele af det afrikanske kontinent alligevel i en katastrofe, der enten er forårsaget af vejret eller en diktator, eller begge dele. Vi ser det igen og igen, og så må man spørge, om alle de skattepenge vi har kastet efter udviklingsbistanden, bare går ned i diktatorernes kasser? Eller går de i FNs og NGOernes pengekasser?
Bistand er en industri i sig selv, omend ikke bæredygtig, men en industri, der forlængst ville have været stoppet, hvis det var en privat virksomhed, fordi den ganske simpelt ville være gået i betalingsstandsning. Men bistandsorganisationerne og donorerne kan blive ved, fordi de gør alt muligt, der måles i ”human impact”. ”Hvor mange mennesker, bliver berørt af projektet?”, er et typisk Danida spørgsmål. Det kan bistandsindustrien overleve på – at den har berørt et fornuftigt antal mennesker.
Hvordan kan det være, at vi har smidt skattepenge i verdens fattigste kontinent i over 50 år, men vi har ikke lavet en risikovurdering, en bæredygtig investering (den virker tilsyneladende ikke), en langsigtet strategi, en seriøs forankring og et bundlinje drevet program i Afrika? I Afrika gør vi stadig det, vi kimser af i CSR branchen, nemlig at donere penge fra vores profit til et velgørende formål.
Vores bistand bygger ikke den slags fundamenter, som et kontinent kan blive selvkørende af, for mens vi i Danmark fra børnehaven lærer at tage ansvar, så bygger vi en vej eller en brønd og lærer Afrika, at vi giver, donerer og redder. Det bliver Afrika ikke selvkørende af.
Mens Rasmus Seebach sang en ekstra sang på Go’morgen Danmark, og Thomas Helmig gav sit lyserøde jakkesæt, så tænkte jeg; ”tørke = sol = energi = økonomi = markedadgang = frie valg = demokrati.” Meget forenklet, men i stedet for at slukke brande, så skulle man måske tænke innovation og sociale investeringer?
Det er min klare overbevisning, at det er den private sektor, der skal drive Afrika ud af fattigdom, tyranni og tørke. Jeg kan godt forstå, at man som dansk virksomhed trækker vejret dybt, når man tænker tanken; ”forretning i Afrika?”. Det er risikofyldt og det er skræmmende, fordi det er så anderledes. Alligevel stopper det jo ikke Sydafrika og Kina fra at se Afrika som et kæmpe marked med stort potentiale for både at producere og afsætte varer, og det skaber gang i de økonomiske hjul. I Danmark er vi stadig håbløst bagefter med vores infrastruktur- og sociale programmer i milliardklassen. Doneret som bistand. Hermed en pose penge uden noget i retur, men vi vil gerne se noget ”human impact” og lidt demokrati, hvis det ikke er for meget forlangt…?
Danidas forretningsbistand er den sjus, der tager broden af nerverne for danske virksomheder. Normalt ville virksomhederne ikke risikere at investere i Afrika, men med støtte fra Danida kræves der mest tid og involvering, mens virksomhederne lærer Afrika at kende. Hansens Is startede med et mindre projekt med nye fairtrade leverandører i Zambia, men nu mener direktøren Rasmus Eibye, at man ser store muligheder på kontinentet. Det opleves ikke længere så farligt, og Eibye tør nu gå ind i et BOP projekt, uden Danidas hjælp.
BOP, Base of Pyramid, eller bunden af pyramiden, er et CSR koncept. Kort sagt, handler det om, at vi tilpasser vores varer og services, så de er overkommelige og anvendelige for verdens fattigste. Den danske virksomhed Mingoville laver engelsk og matematik edu-learning offline, online og via mobilen. Mingovilles CSR projekt går ud på at tilpasse deres produkter, så de passer til Afrika. Med støtte fra Danida tør virksomheden satse på Mozambique, men potentialet for Mingoville er enormt, hvis man kan lave et produkt, der passer til Afrika.
BOP er svært, og Afrika stort, men hvis vi tænker i nye markeder og tilpassede produkter, så er der et ekstremt stort potentiale og virkelig mange muligheder, der kan få de økonomiske hjul til at køre, forbedre levestandarden og få Afrika ud af ”giv mig-mentaliteten”. Vi skal se bistand og Afrika med nye øjne. Vi bliver nødt til at vende situationen på hovedet, og gøre noget nyt. Det er positiv psykologi og langsigtet strategi. Det vi har gjort hidtil virker ikke, så hvad skal vi så gøre? Den tankegang er den private sektor 100 gange bedre til at implementere – hurtigt.
Vejen frem for Afrika og os er dialog og innovation. Lad os åbne Chamber of Commerces istedet for donationer og buraukratiske ambassader. Vi velkommer flere BOP projekter og virksomheder, der tør være med til at udvikle Afrikas økonomiske hjul. Gerne for egen vindings skyld, for så ved vi, at det virker.
Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf. +45 3529 1000 samfundsansvar@erst.dk CVR: 10150817 EAN: 5798000027008
Læseres kommentarer
BOP, social innovation og øget fokus på at tjene penge på at løse verdens problemer er fortsat super relevant at holde fokus på. Når det er sagt er jeg forbavset over graden af forsimpling af yderst komplekse sociale, miljømæssige og økonomiske sammenhænge som forfatteren til ovenstående blog-indlæg lægger for dagen.
Jeg forsvarer ingen særinteresser hér og er ligesom FN enig i (det var jo hele baggrunden for FN’s Global Compact, der inviterer virksomheder m.fl. til i endnu højere grad at være en del af løsningen), at udviklingsbistanden ikke kan løse fx afrikanske landes sociale, miljømæssige og økonomiske udfordringer alene. Men i den grad at hoppe over i den anden grøft, som forfatteren hér gør, siger efter min bedste overbevisning mere om forfatteren end udviklingsbistanden eller Afrikas behov i øvrigt. Det vil være for tidskrævende, at gennemgå alle fejlslutninger og forsimplinger hér, og jeg vil derfor blot stille et par spørgsmål til refleksion: Hvordan havde situationen set ud uden udviklingsbistand/samarbejde for de dårligst stillede, hvor markedet sjældent når ud? Hvor vigtig er bistanden, når undersøgelser peger på, at den ellers skattepligtige profit, der trækkes ud af Afrika langt overgår bistanden i størrelse? Hvad med toldmæssige og tekniske handelsbarrierer og andre rammebetingelser for bæredygtig udvikling? osv. osv.
Efter min mening er den måske væsentligste lære af bæredygtigheds- og CSR-arbejdet, at det ikke nytter at lede efter én ’silver bullet’, der kan løse alle problemer. Lad os derfor droppe ‘i stedet for’-retorikken: Vi bliver nødt til at kunne håndtere kompleksitet og forbedre vores indsats over en bred kam uden at tabe nogen af boldene på jorden. Herunder sikre, at vores fascination for mulighederne i social innovation og BOP ikke skal føre til utilsigtede negative konsekvenser og prioriteringer, der på den korte og mellemlange bane ikke vil dække de mangesidede behov, som også de dårligst stillede har. CSR fascinationen bør heller ikke resultere i manglende blik for betydningen af forbedrede rammebetingelser i forhold til skat, handel osv.
De mest effektive BOP-løsninger, skal vi nok heller ikke regne med bliver udviklet af vestlige virksomheder, men snarere af afrikanske entreprenører selv, der bestemt ikke lider af nogen “giv-mig-mentalitet”. Når det er sagt så giv den endelig gas med CSI og BOP, men husk at indtænke den nuværende og kommende ressourceknaphed, så vi ikke løber tør for input til alle de fantastiske produkter som ‘the Base of the Pyramide’ skal købe!
Hej Troels,
Tak for din kommentar. Jeg kan ikke vurdere, om du forsvarer særinteresser her, for jeg ved ikke, hvad din baggrund er? Men jeg vil gerne have lov at kommentere på et par af de spørgsmål, du stiller.
1. Jeg er helt enig i, at blogindlægget forenkler problemstillingen, men et indlæg på 4000 ord har sin begrænsning. En blog skal desuden gerne røre noget i læseren, så det glæder mig, at den rørte noget i dig, og at du fandt det så oprørende, at du måtte gribe til pennen.
2. Mht Global Compact, så mener jeg, at det ellers udemærkede initiativ har fejlet. Når en virksomhed som BP stadig er med, så er der noget galt i mine øjne. Igen – ret forenklet.
3. Jo, jeg hopper i en grøft, fordi jeg grundlæggende ikke er bange for at mene noget. Jeg har arbejdet med udviklingsbistand siden 1999, og jo, der er ting, der virker, men der er også utrolig meget spild. Mere spild, end man ville accepterer i den private sektor. Jeg er jo også fortaler for erhvervsbistand – i alle mulige versioner – gerne nye og innovative.
4. Vi vil aldrig vide, hvordan situationen ville have set ud uden bistand – eller uden kolonisering, for den sags skyld. Your guess is as good as mine. Jeg taler også i indlægget for, at vi skal hjælpe dem, der sulter, men når du nu nævner, at der ryger flere penge ud af Afrika end ind, så har det vi har gjort hidtil vel også i den grad skabt ulighed og ikke gjort Afrika selvkørende? Dit argument peger vel nærmest i retning af, at vores udviklingsbistand har udnyttet Afrikas fattigdom?
5. Handelsbarriere for Afrika er faktisk langt mindre end handelsbarriere fra fx. Kina, så det spørgsmål forstår jeg faktisk ikke helt? Der er en ubalance iforhold til produkter og muligheder for landbrug (fx mindre CO2 fra en fiskefarm i Zimbabwe end en fiskeflåde i Danmark – eller blomsterproduktion i Kenya i mod en blomsterfarm i Holland), men det taler jo for erhvervsfremstød, hvilket er den grøft, jeg sidder i.
6. Lad os arbejde mere med afrikanske iværksættere, som du foreslår. Danida’s erhvervsbistand kræver en lokal partner, så det kommer automatisk, hvis danske virksomheder vil i gang i Afrika med Danida’s støtte. Strive Masiywa, som er en af Afrika’s dygtige iværksættere, er flyttet til England og det er han ikke ene om. Hvordan sikrer man, at dem der kan være med at løfte de andre ud af fattigdom, bliver på kontinentet og hjælper til. Har du svaret på det?
Udover de ovennævnte kommentarer, så er jeg lidt usikker på, om du er kritisk overfor CSR og BOP eller om du ikke bryder dig om kritikken af den udviklingsbistand, vi har haft hidtil?
Jeg ser frem til dine kommentarer.
Hilsen,
Anne-Louise
Hej Anne-Louise,
Tak for dit svar. For at starte med dit sidste spørgsmål: Jeg er skam fortaler for både virksomheders samfundsansvar, BOP og udviklingsbistand – bl.a. i kraft af mit virke som seniorrådgiver i konsulentfirmaet GLOBAL CSR. Jeg opponerer nok mest mod de forsimplede konklusioner, jeg synes, du drager. Der er ikke noget galt med at sætte tingene på spidsen, men spidsen er måske blevet lige spids nok i dit indlæg (efter min mening og syn på feltet). Det kommer til udtryk fx i følgende citat fra dit indlæg:
“Vores bistand bygger ikke den slags fundamenter, som et kontinent kan blive selvkørende af, for mens vi i Danmark fra børnehaven lærer at tage ansvar, så bygger vi en vej eller en brønd og lærer Afrika, at vi giver, donerer og redder. Det bliver Afrika ikke selvkørende af.”
Det må da være en af de mest forsimplede udlægninger af udviklingsbistanden til dato..
Jeg mener desuden ikke, at du kan vurdere udviklingsbistandens succes eller fiasko ud fra en simpel opgørelse af hvor mange penge “vi” har postet i Afrika, vurderet op mod kontinentets nuværende tilstand – som om ingen andre faktorer spiller ind. Det nytter ikke kun at vurdere de snævre aktiviteter, der bliver kaldt udviklingsbistand, da en lang række mere betydningsfulde faktorer spiller ind som fx skattebetalinger, handelspolitik osv., hvilket jeg hentydede til i mine kommentarer. Og nej, (ad 4. ovenfor) det betyder ikke, at udviklingsbistanden har bidraget til at udnytte Afrikas fattigdom (omend der er elementer i udviklingsbistanden, der har trukket i den retning ). Der har derimod en række andre faktorer, der vil tage for lang tid at uddybe hér.
Mht Global Compact er jeg ligeledes ret uenig. Global Compact har aldrig været tænkt som én klub for de “picture perfect’e” virksomheder. Hensigten har været at skabe enighed om en basal ramme for, hvad der kan siges at være virksomheders samfundsansvar i relation til bæredygtig udvikling (de 10 principper + partnerskaber for udvikling). I den sammenhæng har initiativet været intet mindre end en stor succes. Om BP bliver smidt ud på sigt er mindre afgørende – det er måske endda bedre for samfundet, at BP også er bundet af en (frivillig) rapporteringsforpligtelse omkring ulykken i golfen og virksomhedens løbende fremskridt. Best in class-klubber som fx Dow Jones Sustainability Index er de jo røget ud af for længst. BP har så stor en effekt på bæredygtig udvikling, at vi da må håbe, at de vender tilbage og forsøger at konkurrere på den ansvarlige og bæredygtige bane igen.. Det ville gøre en forskel.
Når dette er sagt, så mener jeg, at der er rig mulighed for at lave forretning på at løse samfundsudfordringer – også i Afrika. Og jeg er helt enig med dig i, at løsninger og ideer skal findes i tæt samarbejde med lokale iværksættere.
God arbejdslyst til dig og alle andre med at indfri det store potentiale!
De bedste hilsner,
Troels Børrild
Seniorrådgiver, GLOBAL CSR
Kære Troels
Tak for dit udmærkede indlæg, som jeg støtter 100%. Jeg havde stikord liggende med stort set samme pointer som du formulerer – du gør det så fint, så det vil jeg ikke bruge energi på at skrive færdigt her, blot tilkendegive at jeg deler din holdning. Forsimpling er godt for at få debat i gang, det er hermed vist og tak til jer begge for det.
De bedste hilsener
Lisbeth Boye
Direktør, Sociability