Partnerskaber mellem NGOer og virksomheder – ægteskabets udfordringer

Vi kender succeskriterierne, de gode eksempler i branchen og alle fordelene ved at etablere partnerskaber mellem ngo’er og virksomheder. Man kan spørge sig selv, hvorfor der så ikke er flere tværsektorielle partnerskaber? Hvad er det der gør, at vi stadig kun har 0.6 procent strategiske partnerskaber i Danmark (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 2009) når fordelene for begge parter er så åbenlyse?

Potentialet for virksomheder er enormt i Afrika, men der er store udfordringer og risici forbundet med at etablere sig på det afrikanske kontinent. Vi ved at en af virksomhedernes store udfordringer på emerging markets er lokal viden og netværk. NGOerne sidder med årelang kulturel viden, lokalt kendskab til markeder, målgrupper, netværk etc. Præcis den viden og kompetencer, som kan være afgørende for en succesfuld etablering på et nyt marked.

Mulighederne for partnerskaber er tydelige, men det er udfordringerne også.

Nødvendige ressourcer og kompetencer
Det er tidskrævende og omkostningsfuldt at etablere et partnerskab og resultaterne er meget usikre. Vi har stadig ikke mange best practices i branchen og der skal bruges meget tid på analysearbejde, der måske i sidste ende ikke bliver til noget. Det er sådan med alle nye områder, at der skal bruges tid på forarbejde, analyser og udregninger. Og satser man så på området, skal der allokeres de nødvendige ressourcer og kompetencer til det. Jeg hører ofte fra virksomhederne, at det er svært at lave langsigtede udregninger på hvad man får ud af de bæredygtige investeringer, men det er jo ikke anderledes end at estimere afkast inden for andre komplekse områder. Det er klart, at uden udregninger, får man ikke ledelsens opbakning. Både virksomheder og NGOer kunne blive bedre til deres forarbejde, og især mange af NGOerne, tror jeg, ville have stor gavn af at starte med at afdække hvilke muligheder organisationen har inden for området, hvordan virksomheder kan komplementere deres arbejde etc.

Opbakning og forankring
Ledelsens opbakning er en udfordring både NGOerne og virksomhederne har til fælles. Partnerskaber opstår stadig ofte, fordi en person i virksomheden eller NGOen har fået en god idé og ansvaret for partnerskabet bliver så placeret der hvor idéen opstod. Begge parter skal være bedre til at sprede viden om partnerskabet i organisationen. På den måde skaber man de bedste rammer for både opstart og implementering og undgår, at et samarbejde går i vasken fordi der ikke er opbakning i organisationen. Jo bedre vi forstår hinandens behov og udfordringer internt, jo større sandsynlighed har vi for at skabe sammenhæng og opnå et succesfuldt partnerskab, når vi kommer til den fase.

Personafhængighed
Kontakten mellem parterne varetages ofte af én person fra hver organisation. Typisk er det den person der sidder med al viden om partnerskabet. Personafhængigheden gør samarbejdet skrøbeligt og det er derfor en god idé, at arbejde teambaseret omkring partnerskaber.

Det strategiske fit
At identificere den rette partner og det rette projekt er ikke så nemt. Her tror jeg at hele NGO-branchen kan blive bedre til at synliggøre præcis hvad deres organisation står for, hvor deres kompetencer ligger, hvilke udfordringer de har etc. Et partnerskab skal ikke opstå fordi det måske kan skabe lidt omtale i pressen, det skal opstå fordi der er identificeret et strategisk match, hvor 2 parters kompetencer komplementerer hinanden og hvor man sammen kan opnå noget der ikke var muligt uden den anden part.

Alt starter med dialog
Den bedste indledning til at identificere den rette partner og det rette projekt er at tale sammen. Hverken NGOerne eller virksomhederne er endnu nået dertil, hvor vi kender hinanden godt nok til at vide, hvordan vi kan komplementere hinanden bedst muligt. Vi kender hinanden på overfladen, men vil vi etablere succesfulde partnerskaber, skal der et dybere kendskab og en tættere dialog til.

Vi har brug for mere erfaringsudveksling i de 2 sektorer og på tværs. Det vil fremme processen med mere konkret udveksling af erfaringer, specifikke netværk og et mere systematisk forløb end de gå-hjem møder og arrangementer der jævnligt afholdes om emnet partnerskaber.

I arbejdet med at finde det strategiske match, kan det også være en fordel at alliere sig med personer, der arbejder professionelt med innovative processor og etablering af partnerskaber. I et sådan forløb kan man blive klogere på sin egen partnerskabsprofil og få hjælp til at få identificeret de konkrete gaps, som en virksomhed eller en NGO kan udfylde.