Hvis man ikke måler og vejer sit CSR-arbejde, undervurderer man værdien af at opføre sig ordentligt – både på bundlinjen og omdømmemæssigt.
Dette er tredie blogindlæg af den serie, som i efteråret 2009 og vinteren 2009-2010 har beskrevet eksemper på, hvordan CSR opfattes og diskuteres i den amerikanske verden. Bæredygtig skovdrift i det nordlige Argentina er emnet for dette indlæg. Artiklen bygger ligesom de tidligere i serien på et forskningsophold under et projekt støttet af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv. Et kommende fjerde indlæg vil samle trådene fra de foregående i nogle overvejelser om det frivillige element i CSR i en verden af flere og flere lovkrav, der berører CSR.
Endnu et kompas er føjet til rækken af internetbaserede værktøjer, der skal gøre det lettere for danske virksomheder at arbejde med samfundsansvar og samtidig gavne forretningen.
Idékompasset er det tredje af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens kompasser og det nyeste medlem af kompasfamilien, der også tæller csrkompasset.dk om ansvarlig leverandørstyring og klimakompasset.dk om begrænsning af virksomhedernes CO2 udledning. Idékompasset skal guide og inspirere danske små og mellemstore virksomheder til at arbejde med bæredygtig innovation, som også kaldes CSI (Corporate Social Innovation).
Dette er andet blogindlæg af en serie på 3, som i løbet af efteråret 2009 og vinteren 2009-2010 ser på, hvordan CSR opfattes og diskuteres i den amerikanske verden. Dette indlæg knytter an til klimatopmødet. Vi ser på, hvordan New Orleans stadig prøver at komme videre efter orkanen Katrina i 2005, hvad FNs Global Compact med hovedkvarter i New York gør for at få virksomheder til at tage klima ind under CSR, og hvordan dele af den amerikanske energisektor lobbyer for vedvarende energi.
Hvorfor skal Forbrugerrådet nu også stikke næsen i virksomhedernes samfundsansvar? Det kommer vel ikke den danske forbruger ved, at der sidder nogle arbejdere omme på den anden side af kloden og får 50 øre om dagen for at samle mobiltelefoner i en sweatshop? Eller at giftigt elektronisk affald flyves i rutefart til Ghana og Nigeria? Jo, det gør det faktisk.
Mange forbrugere vil gerne kunne købe med god samvittighed. For dem er det ikke bare væsentligt at købe et produkt af den rigtige kvalitet til den rigtige pris. De vil også gerne have sikkerhed for, at produktet er produceret miljømæssigt og socialt ansvarligt.
Dette er første blogindlæg af en serie på 3-4, som i løbet af efteråret 2009 og vinteren 2009-2010 vil kaste et blik på, hvordan CSR opfattes og diskuteres i den amerikanske verden. Udgangspunktet er New York og USA’s østkyst. Serien regner bl.a. med at komme rundt om forskelle i opfattelsen af CSR i USA i forhold til Danmark og Europa; CSR-uddannelse; CSR og Corporate Governance i finanskrisens skygge; og FNs CSR-indsatser op til Klimatopmødet i december (COP). Latinamerikanske perspektiver vil også blive søgt inddraget.
Involvering og interaktion er nøgleordene for social ansvarlighed 2.0. CSR skal være en del af virksomhedernes DNA, og ikke et add-on. Og så skal vi tilbage til Friedmans velkendte udgangspunkt: The business of business is business!
Lad ikke en god krise gå til spilde. En krise er en udfordring, den gør ondt, og den har selvfølgelig mange tabere. Men man bør også se den som en mulighed. En mulighed for at forny og måske endda genopfinde os selv, for at tydeliggøre vores grundlæggende værdier, for at udvikle nye prioriteter og muligheder, for at danne nye koalitioner.
En CSR-rapport er ikke et mål i sig selv, men er først og fremmest en samlet beskrivelse af virksomhedens resultater inden for bæredygtighed med hensyn til mennesker, miljø og for EKF ikke mindst økonomi. Ud over at være en beskrivelse af resultater, kan CSR-rapporten fungere som løftestang for virksomhedens CSR-arbejde og bidrage til, at nødvendigheden og fordelene ved at arbejde aktivt og strategisk med CSR bliver synligt i begyndelsen mest for medarbejderne, senere også for eksterne interessenter.
Rådet for Samfundsansvar er netop etableret med den vigtige opgave at bidrage til, at gøre dansk erhvervsliv og Danmark internationalt kendt som førende i ”ansvarlig vækst”. Det er nemlig den ambitiøse målsætning for regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar. Det handler om at forene økonomisk vækst med et globalt socialt og miljømæssigt engagement.